Østerbro Latterklub
Den Internationale Latterklub


Præsident Jan Thygesen Poulsen
Adresse

Voldmestergade 29

Post & By 2100 København Ø
Telefon 35 38 45 42
e-mail jan@latterklub.dk

NEDLAGT
(de griner ikke mere)

NY PRÆSIDENT EFTERSØGES !!!
 

Danmarks første latterklub lukker!
Efter 7 års konstant latter stopper Østerbro Latterklub

Nu ler vi ikke mere! Danmarks ældste latterklub lukker.

Jeg kan som mand ikke lave 2 ting. Og nu gælder det kærligheden. Jeg føler mig utro mod mit hjerte, når jeg gør andre ting end dem der er meningen med mit liv, derfor må latteren nu vige til fordel for kærligheden. Latteren er et overstået kapitel i mit liv. Det var et skridt hen imod det, jeg virkelig skal lave - et vigtigt skridt, fordi det gav min mulighed for at åbne op og være ved mine følelser. Det har en fantastisk rejse i 7 år. Men nu er det altså slut.

Østerbro Latterklub lo første gang fredag den 5. marts 1999, da 20 festglade mennesker afprøvede de latterøvelser, som var bekrevet på en indisk læges hjemmeside...det virkede. De 20 lo helt vildt og jeg erklærede Den Internationale Latterklub, Østerbro afdelingen for åben!

 



Madan på besøg i Østerbro Latterklub, Danmarks første!


Jeg underviser i det,  jeg helst selv vil lære

Tag gerne en ven med - eller en uven - der er jo ikke plads til kritik,
når man ler rigtigt hjerteligt sammen! Her i marts havde vi leet i 7 år!
Kom, det er gratis og døren er altid åben.

Kærlig hilsen
Jan


Grundlovsdag år 2000. TV-Avisen kom på besøg og vi var så mange,
at vi måtte le ude på gaden! Forrest Vibeke og Andreas


70 årige Annette Goodheart ændrede fuldstændigt min
opfattelse af latter på hendes Latter Coach kursus i maj

Krisen er inden i mig
Muslimernes smerte er min smerte

Vi gør os selv ondt. Det smerter helt ind i dit hjerte og i mit hjerte. Men ingen registrerer smerten.

Jeg tror alle i disse dage spekulerer på, hvordan krisen med muslimerne kan løses? Men glem dem lige et øjeblik og se i stedet ind i dig selv. Den sande krise og løsning er ikke derude. Den findes inde i dig. Krisen er født inde i dig, og hvis den skal løses helt, så skal den også løses inde i dig.

Krisen kommer af, at vi danskere har lukket ind til hjertet og til kærligheden. Det er sket for længe siden. Så længe siden, at vi ikke mere registrerer smerten, når vi sårer os selv eller andre. Vi følger et andet sæt regler; om at styre med hovedet. Og det betyder, at vi længe har haft lukket ind til hjertet.

Løsningen kommer således slet ikke ud at spekulere, men ud af at mærke. Mærk i dit hjerte, hvad det rigtige er? mærk hvad du egentlig ville gøre, hvis dine handlinger og ord kom fra hjertet; Ville du tegne en karrikatur af en anden religions profet? Ville du kritisere mennesker, du ikke kendte, udlændinge? Ville du have respekt eller disrespekt for fremmede mennesker? for deres valg og deres kultur? Ville du byde gæster velkommen i dit land? Hånden på hjertet; ville du kræve integration - eller ville du opleve inspiration?

Hvad er det for en slags mennesker, vi danskere har valgt at være? Hvem er du og jeg egentlig? Hvem er vi blevet, når vi ikke længere følger kærligheden og de indlysende svar, som hjertet giver os. Mit bud er, at vi er blevet hjerteløse. Vi har ladet vores intellekt og ego tage over. Vi følger blindt en regel om at styre med hovedet - og vi har fulgt den så længe, at den er blevet en naturlig del af os; den er nu vores identitet. Vi er så travlt beskæftiget med hovedets og egoets discipliner, at vi ikke længere har kontakt til hjertet og kærligheden. 

Derfor sårer vi andre og os selv dagligt. Men vi mærker det ikke, vi har for længst lukket ind til hjertet for at undgå smerten og følge fællesskabet i at være cool, hårde, stærke, smarte, dygtige, individuelle, intelligente, kritiske og fejlfindende, målrettede og kontrollerede. Og derfor er der heller ingen, der føler det i orden at undskylde overfor de sårede muslimer. De må da acceptere samme hårde tone som os selv - i ytringsfriheden og demokratiet og det lukkede hjertes navn, ikke?

Det, vi gør mod de muslimerne, er i virkeligheden ikke noget særligt. Det er blot en afspejling af, hvad vi gør tifold ved os selv. Det er dagligdag i Danmark at: Kritisere alle offentligt, fra statsministeren til de arbejdsløse. Alle bruger vildt mange kræfter på at finde fejl ved ens familie. Eller bruge kræfter på at finde fejl ved sig selv. Og samtale om det, der er galt, og det, der mangler. Vi er eksperter i at producere aviser og tv hvor hovedhistorierne er blotlægning af fejl, jagt på krige, katastrofer og konflikter.

Lige nu er hovedhistorien konflikten med Muslimerne. Jeg er ikke i tvivl om, hvordan vi skal løse den: vi skal sige undskyld og tak til alle muslimer, herhjemme og i udlandet! Min undskyldning lyder sådan her: "Af hele mit hjerte undskylder jeg, at vi har vist disrespekt for jer og jeres tro - jeg forstår til fulde, at I føler jer såret helt ind i jeres sjæl ved at se de tegninger, som den danske avis har trykt. De er født ud af en helt misforstået og utilgivelig tradition om at gøre andre til grin. Jeg lover af al kraft at arbejde på at åbne danskernes hjerter med det formål at skabe et kærligt samfund, hvor der er plads til alle. Tak fordi I med jeres klare udmeldinger og fuldt berettigede klager har åbnet vores øjne for det danske samfunds hjerteløshed og mangel på næstekærlighed".

Kærlig hilsen
Jan
i februar

- 2006 -

Godt nyt år...

 Mine øjne blev fyldt af tårer forleden, da jeg så ud på sneen, der bare væltede ned i en
uendelighed, og jeg indså hvor kæmpemæssig og umulig min opgave var i det nye år;
at få mere end 5 millioner danskere derude til at åbne deres hjerter og lytte til det! Jeg blev
rørt og græd, det er smukt at være end en del af noget så stort, at man ikke kan
fatte det, noget større end mig selv, og jeg bliver rørt helt ind i hjertet ved at stå foran en opgave,
som jeg slet ikke kan overskue hvordan skal kunne lade sig gennemføre.

 Det er osse et billede på min sindstilstand sidste år, denne blanding af glæde og
håbløshed. For i 2005 smuldrede fundamentet for mig og der var ingenting at stå på. Alt,
hvad der gjaldt før, blev til ingenting. Jeg så ind og mærkede, at jeg ikke er noget - det
var en illusion, når jeg tidligere troede, at jeg skulle skabe og udtrykke noget
bestemt, som var den/det, jeg egentlig var inderst inde. Det skal jeg ikke,
for jeg er ikke noget bestemt. Inderst inde er jeg ingenting. Jeg er bare.

 Så 2005 sejlede for mig. Der var ingen af de gamle mærker, der kunne pejles
efter. Jeg fik angstanfald og kom i kontakt med meningsløshed og modløshed. Hvem er
jeg så? og hvad er der så tilbage? hvorfor leve?...det har været et meget stille år. Næsten
uden energi og uden at nå de mål, jeg havde sat mig for sidste år: Undskyld, jeg holdt ikke 
Latterens Verdensdag som lovet; og undskyld jeg troede, at jeg ville
tjene over 1 million...ha ha, det er blevet til blot 205.000 kr; og undskyld jeg har
ikke lavet 3 byer i kærlighed, som jeg lovede i forlængelse af
mit Århus i Kærlighed.

 Men indimellem har jeg oplevet at mit hjerte åbnede sig. Jeg har i glimt
oplevet meget stærk lykke og ubetinget kærlighed! Mit forhold til mine venner er
blevet dybere og smukkere. Og forholdet til min mor og far er bedre end nogensinde.
Mit forhold til mig selv er mere og mere præget af accept og tryghed. Jeg oplever tit enhed med
alting. I takt med at mit ego mister styrke, bliver der åbent ind til hjertet og kærligheden.

 Derfor er det trods alt lykkedes mig at lave de 5 lovede aftaler med hjertet og
gennemføre en test over 6 uger med 16 frivillige, det var et smukt forløb 
der åbnede deres øjne og hjerter.
 

Og det er dér, jeg fortsætte i 2006.

Jeg gør alene dét, jeg har lyst til og tænder på; og jeg
har lyst til at åbne mit hjerte - og dit. Jeg vil gennemføre min version om
at få danskerne til at deres hjerter og jeg vil naturligvis fortsat opfordre folk i at le,
fordi et er en af vejene ind til hjertet.
Men egentlig skal jeg ikke noget i år, eller i resten af livet...

 Jeg ønsker dig et godt og kærligt 2006!
Jan

Jeg var på Rådhuspladsen som sædvanlig i år...men for første gang uden min søn.
Og jeg stod ikke på scenen som de første 5 år. Det var dejligt befriende.


Tilbage til kluboversigten

Tilbage til Hovedmenu

 


info latterklub.dk & webmaster: Freddie Sunde

LATTERKONGEN®
tlf: (+45) 23 25 33 93
e-mail: freddie@latterkongen.dk

www.latterkongen.dk